Introduktion
     

Velkommen til BrugZen, et helse og kursuscenter, der er placeret i Bjedstrup, en mindre landsby i Søhøjlandet mellem Skanderborg og Ry.
BrugZen har fået sit navn fra to inspirationer. For det første er stedet en ombygget brugsforening, som i den lokale bevidsthed altid har heddet Brugsen. Derudover er vores ønske med stedet at inspirere mennesker til at være lidt mere nærværende i det Nu, som alt for tit skjules af fortidens traumer og fremtidens drømme. Kunsten at bruge Zen er netop at være helt til stede i alt hvad man gør.

Idéen med BrugZen er altså

  • dels at skabe et helsested, hvor mennesker kan gennemgå en udrensning på forskellige planer,
  • dels at skabe et afslappet nærværende miljø for selvudvikling og spirituel vækst.

I øjeblikket tilbyder vi massage, zoneterapi, klangmassage, samtale, qigong og meditation og snart egentlige retreats.

Endnu engang velkommen.

Til BrugZens forside